Vi udfører renhedstests af trykluft i henhold til den internationale standard ISO 8573-1. Vi udfører kvalitetstests af trykluft i følgende omfang:

• Indhold af faste partikler i trykluften
• Vandindhold i trykluften (trykdugpunkt)
• Indhold af olieaerosol i trykluften
• Test af indhold af bakterier, gær og skimmelsvamp i trykluften

Trykluftkvalitet og ISO 8573-1: Den Komplette Guide til Renhedsklasser og Standarder

Trykluftsystemer er rygraden i moderne industriel produktion, og kvaliteten af trykluft er afgørende for effektiv og sikker drift. Denne omfattende guide dykker ned i ISO 8573-1-standarden, der definerer internationale krav til luftkvalitet. Uanset om du arbejder inden for lægemidler, fødevareproduktion eller almindelig industri, vil denne artikel give dig den nødvendige viden om standarder, renhedsklasser og hvordan du sikrer overensstemmelse med ISO krav.

Hvad er ISO 8573-1, og Hvorfor er den Vigtig for Trykluftsystemer?

ISO 8573-1 er den globale standard, der definerer renhedsklasser for trykluft. Standarden specificerer acceptable niveauer af forurenende stoffer i trykluftsystemer, herunder faste partikler, vand og olie. For virksomheder der bruger trykluft i deres processer, er overholdelse af denne standard ikke bare et spørgsmål om kvalitetssikring – det er ofte et lovkrav.

ISO 8573-serien blev udviklet for at skabe ensartede retningslinjer på tværs af forskellige industrier. Dette gør det muligt for virksomheder at specificere præcis hvilken luftkvalitet deres processer kræver, og for leverandører som Atlas Copco Denmark at levere udstyr der opfylder disse krav.

Hvordan Klassificeres Luftkvalitet Under ISO 8573-1?

Standarden definerer ni forskellige renhedsklasser, fra klasse 0 til klasse 8, hvor klasse 1 representerer den højeste standard for renhed (bortset fra særlige krav til absolut klasse 0). Klassificeringen er baseret på tre hovedtyper af forurenende stoffer:

Faste partikler kategoriseres baseret på deres størrelse og koncentration, målt i mikron og antallet af partikler per kubikmeter. Dette er særligt vigtigt i industrier hvor selv mikroskopiske partikler kan forårsage produktfejl.

Fugtighed måles gennem dugpunkt, som er temperaturen ved hvilken luften begynder at kondensere vanddamp. Kontrol af fugt er afgørende for at undgå korrosion og andre potentielle problemer i trykluftsystemet.

Hvilke Industrier er Mest Afhængige af Høj Trykluftkvalitet?

Lægemiddelindustrien og fødevareproduktion er blandt de sektorer hvor kravene til trykluftens renhed er særligt strenge. I disse industrier kommer trykluften ofte i direkte kontakt med produkterne, og selv minimal forurening kan have alvorlige konsekvenser.

Andre kritiske anvendelser findes i elektronikproduktion og bioteknologi, hvor selv mikroskopiske mængder af olie eller vand kan ødelægge slutprodukter. Her er oliefri kompressorer og avanceret luftbehandling ofte nødvendige for at opfylde de strenge krav.

Hvordan Sikres Overensstemmelse med ISO 8573-1?

At overholde ISO 8573-1 kræver en systematisk tilgang til trykluftbehandling. Dette involverer installation og vedligeholdelse af forskellige komponenter:

Filtre spiller en central rolle i at fjerne faste partikler og olieforurening. Forskellige filtertyper anvendes i serie for at opnå den ønskede renhedsklasse, hver optimeret til at fjerne specifikke størrelser af forurenende stoffer.

Betydningen af Korrekt Luftbehandling for Kvalitetssikring

Kvaliteten af trykluft påvirker direkte produktionsprocessens pålidelighed og slutprodukternes kvalitet. God luftbehandling er ikke kun et spørgsmål om at overholde standarder – det er en investering i driftssikkerhed.

Moderne luftbehandlingsudstyr gør det muligt at opnå selv de strengeste renhedsklasser beskrevet i ISO 8573-1. Dette omfatter både traditionelle filtre og mere avancerede teknologier til at håndtere specifik forurening.

Hvordan Måles og Overvåges Trykluftkvalitet?

Kontinuerlig overvågning af trykluftkvalitet er essentiel for at sikre vedvarende overensstemmelse med ISO standarder. Dette involverer regelmæssig test af:

Partikelstørrelse og koncentration måles med specialiseret udstyr der kan detektere selv mikroskopiske forurenende stoffer. Dette er særligt vigtigt i systemer der kræver klasse 1 eller klasse 0 renhed.

Vanddamp og Fugtighed: En Kritisk Parameter

Kontrol af fugtighed i trykluftsystemer er afgørende for at undgå kondensering og de problemer det kan medføre. ISO 8573-1 specificerer præcise grænser for tilladt vanddamp i forskellige renhedsklasser.

Moderne systemer bruger avancerede tørrere og filtre til at sikre at dugpunktet holdes under de krævede niveauer, selv under varierende driftsforhold.

Olieforurening: Typer og Kontrolmetoder

Olie i trykluftsystemer kan stamme fra forskellige kilder, og ISO 8573-1 definerer strenge grænser for olieindholdet i trykluft. Dette gælder både aerosol og dampe.

For applikationer der kræver absolut oliefri luft, er det nødvendigt at implementere særlige foranstaltninger, ofte startende med valget af en oliefri kompressor.

Særlige Krav til Forskellige Anvendelser

Forskellige dele af produktionsprocessen kan have forskellige krav til luftkvalitet. ISO 8573-1-standarden gør det muligt at specificere præcis hvilken renhedsklasse der er nødvendig for hver anvendelse.

Dette er særligt relevant i komplekse produktionsmiljøer hvor samme trykluftsystem forsyner forskellige processer med forskellige kvalitetskrav.

Fremtidige Tendenser i Trykluftbehandling

Udviklingen i trykluftteknologi fortsætter med at sætte nye standarder for hvad der er muligt inden for luftbehandling. Nye filtreringsmetoder og overvågningssystemer gør det lettere at opnå og vedligeholde høje renhedsklasser.

Industrier bliver stadig mere opmærksomme på vigtigheden af korrekt trykluftbehandling, ikke bare for at overholde standarder, men også for at optimere deres processer og reducere energiforbrug.

Vigtigste Punkter at Huske:

• ISO 8573-1 er den globale standard der definerer renhedsklasser for trykluft, med specifikke krav til faste partikler, fugt og olieindhold.
• Forskellige industrier har forskellige krav til luftkvalitet, med lægemidler og fødevareproduktion blandt de mest krævende.
• Effektiv trykluftbehandling kræver en kombination af filtre, tørrere og andet luftbehandlingsudstyr for at opfylde ISO standarder.
• Kontinuerlig overvågning af trykluftkvalitet er essentiel for at sikre vedvarende overensstemmelse med kravene.
• Moderne teknologi gør det muligt at opnå selv de strengeste renhedsklasser, men kræver omhyggelig systemdesign og vedligeholdelse.
• Valg af korrekt udstyr og regelmæssig vedligeholdelse er afgørende for at opretholde den ønskede luftkvalitet over tid.
• Forskellige dele af et produktionssystem kan have forskellige krav til luftkvalitet, hvilket skal tages i betragtning ved systemdesign.

ISO 8573-1:2010

ISO 8573-1 er en almindeligt anerkendt standard, der bruges til at klassificere tryklufts renhed baseret på indholdet af tre forurenende stoffer: faste partikler, vand og olie. Metodologien for prøveudtagning og selve målingerne er blevet beskrevet i detaljer i andre dele af ISO 8573-standarden (-2, -3, -4), og deres brug er obligatorisk, da formålet er at sammenligne de opnåede måleresultater med tryklufts renhedsklasser angivet i ISO 8573-1. I nogle industrier udføres der også test af trykluft for mikrobiologiske urenheder, selvom disse tests ikke danner grundlag for klassificering af tryklufts renhed i henhold til ISO 8573-1, men kun er et supplement til den.

ISO 8573-4: Indhold af faste partikler

Partikelindholdet i trykluft er den vigtigste parameter til beskrivelse af trykluftens renhed i de fleste industrier.

Test af trykluftens renhed udføres normalt for de dele af systemet, hvor trykluften:

• er i direkte kontakt med produktet/materialet (fødevare-, kosmetik-, medicinalsektor)
• frigives til miljøet og bidrager til at øge antallet af partikler i et renrum
• er tilsluttet udstyr, der er følsomt over for kontaminering (laboratorieudstyr, optiske systemer, lasere).

Med en tryklufttest i 3-4 målepunkter kan man normalt allerede pålideligt vurdere trykluftens renhed. Da en laserpartikeltæller ikke kan bruges til at måle renheden af urenset gas (på grund af for høj partikelmængde overstiger resultaterne instrumentets måleområde), testes trykluften normalt i de endelige sektioner af trykluftsdistributionen og eventuelt ved kompressoren, men efter trykluftfiltrene. For at teste trykluft i henhold til ISO 8573-standarden er det nødvendigt med en tilslutning til tryksystemet. Renheden af gas frigivet under atmosfærisk tryk kan ikke testes (se nedenfor for påkrævede systemsidetilslutningstyper).

Partikeltælling udføres ved hjælp af en bærbar laserpartikeltæller, der kan måle partikler ned til 0,1 μm, samtidig i fire størrelsesområder: 0,1-0,5 μm, 0,5-1,0 μm, 1,0-5,0 μm og >5,0 μm. Dette gør det blandt andet muligt at bestemme trykluftens renhedsklasse i henhold til kravene i ISO 8573-1 og også relatere måleresultaterne til kravene i GMP, ISO 14644-1 eller SEMI 49.8. ISO 8573-4:2019 beskriver målingensmetodologien i detaljer – udstyr brugt til prøvetagning, parametre for selve målingen. For at kunne klassificere antallet af partikler i trykluften i en given renhedsklasse (klasse 1, 2, 3 osv. i henhold til ISO 8573-1), skal partiklerne i hver af de tre definerede partikelstørrelsesområder opfylde kravene angivet i følgende tabel.

ISO 8573-standardserien tjener kun til at definere trykluftens renhedsklasser, og man finder ikke grænser (acceptkriterier) for specifikke industrier, der bruger trykluft, i dem. I ISO 8573-standardserien finder man heller ikke grænser for specifikke anvendelser eller procesforhold inden for branchen. Grundlæggende retningslinjer i denne henseende er udstedt af FDA, VDMA, BCAS og BRC. I de fleste tilfælde (fødevare-, farmaceutisk-, kosmetisk industri, laserskæring, elektronikproduktion, malerværksteder, pulverlakering) forventes trykluftens renhedsklasse (med hensyn til partikelindhold) at være 1 til 4 i henhold til ISO 8573-1. I kritiske anvendelser forventes klasse 1 eller 2. I mange tilfælde bruges trykluft dog til typiske tekniske anvendelser – den bruges til at styre ventiler, drev og gribere. I sådanne anvendelser bør urenheder fjernes fra trykluften for at beskytte de pneumatiske komponenter mod korrosion og overdreven slitage. Her er klasse 3 eller 4 i henhold til ISO 8573-1 normalt tilstrækkelig.

ISO 8573-3: Vandindhold (trykkdugpunkt)

Tilstedeværelsen af fugt i trykluft er uønsket for de fleste systemer, da kondensation i systemet kan føre til:

• fejl i trykluftsystemets komponenter,
• beskadigelse af procesudstyr ved hjælp af trykluft,
• trykfald i systemet,
• kontaminering af råvarer, halvfabrikata og færdige produkter (vand, oxidation/korrosionsprocesser der opstår i udstyret, mikroorganismer der finder vækstbetingelser i udstyret i nærvær af frit vand).

Fugtindholdet i trykluft udtrykkes ved hjælp af parameteren trykkdugpunkt. ISO 8573-1 definerer acceptkriterier for fugtindhold for de enkelte trykluftklasser netop baseret på trykkdugpunktsparameteren (se tabellen ovenfor).

Dugpunkt, mere præcist dugpunktstemperatur, er den grænsetemperatur, hvor luften når maksimal mætning med vanddamp (den relative fugtighed er 100%). Yderligere afkøling af luft med 100% relativ fugtighed vil føre til kondensation af vand, der tidligere forekom i dampform, fordi luften (gassen) ikke længere kan indeholde så meget vand ved lavere temperatur. For eksempel vil et temperaturfald på 10°C ved 100% fugtighed resultere i kondensation af omkring 50% af vanddampen i luften. Kendskab til dugpunktet og den aktuelt målte temperatur i systemet gør det derfor muligt for os at vurdere, “hvor langt” vi er fra de forhold, hvor vand i luften begynder at kondensere.

For systemer med arbejdstryk højere end atmosfærisk bruges udtrykket trykkdugpunkt i stedet for dugpunkt. Trykkdugpunktet (°C) angiver fugtindholdet i trykluften og bestemmes ud fra den relative fugtighed, temperatur og arbejdstryk på prøvetagningsstedet for trykluften.

Hvorfor er der overhovedet fugt i trykluften? Vanddamp er altid til stede i den atmosfæriske luft, der kommer ind i kompressoren. Ved en temperatur på 24°C og en relativ luftfugtighed på 70% vil en 25 hp kompressor producere omkring 80 liter vand om dagen. Selvom der normalt findes en tørreenhed i trykluftsystemer, vil ethvert tørresystem have sin begrænsede kapacitet. Problemer med at opnå tilstrækkeligt lave fugtighedsværdier i trykluften kan især forventes i sommermånederne, hvor opvarmet luft bærer mere fugt end i de koldere måneder, og denne fugt ikke tilbageholdes effektivt i tørreren. Selvom luften opvarmes på grund af komprimering og holder vandet i dampform, køler den komprimerede luft, der kommer ind i distributionssystemet, ned, og dampen kondenserer. Som nævnt tidligere vil tilstedeværelsen af kondenseret vand være uacceptabel i mange applikationer og kan forurene trykluftsystemet og det færdige produkt, hvis trykluften kommer i kontakt med det (fødevare/kosmetik/farmaceutisk industri).

Parameteren, der vil vise, om der er en reel risiko for tilstedeværelsen af frit vand i trykluftdistributionssystemet, vil netop være målingen af trykkdugpunktet.

Måling af trykkdugpunktet udføres ved hjælp af bærbart udstyr tilsluttet trykudstyret, dvs. det er ikke muligt at teste fugtigheden af trykluft udledt til atmosfæren (se nedenfor for påkrævede tilslutningstyper på udstyrets side).

ISO 8573-2: Indhold af olieaerosol

Olieindholdet i trykluft er sammen med vand- og partikelindhold en vigtig parameter, der karakteriserer trykluftens renhed. ISO 8573-2 beskriver metoder til prøvetagning af trykluft, påpeger elementer af korrekt prøvebeskyttelse under transport til laboratoriet og beskriver testmetoder til analyse af olieaerosolindhold i trykluft. Det resulterende olieaerosolindhold bruges ved vurdering af trykluftens renhed – oftest til at bestemme den såkaldte trykluftrenhedsklasse i henhold til ISO 8573-1.

Bestemmelse af olieindholdet i trykluft er analytisk set en ret kompleks sag. ISO 8573-1 angiver, at det samlede olieindhold i trykluft består af olie i væskeform, olie i aerosolform og oliedampe. For at bestemme den såkaldte olieindholdklasse i trykluft er det nødvendigt at tage hensyn til det samlede olieindhold, som er summen af de nævnte oliefraktioner. Da olie i aerosolform udgør den største del af olieindholdet i trykluftfiltreringssystemer (grove, fine, ekstra fine/kulstof), er det almindelig praksis at måle olieaerosolindholdet ved overvågning af trykluftens renhed.

I vores virksomhed bruger vi et prøvetagningssystem i henhold til ISO 8573-2 metode B1 – olieaerosol suges ind på et glasfiberfilter og testes derefter i laboratoriet ved hjælp af FTIR-teknologi. Den lave olie-kvantificeringsgrænse for denne metode gør det muligt at vurdere trykluftens renhed, selv når der forventes en trykluftrenhedsklasse 1 i henhold til ISO 8573-1.

Jeg bruger en oliefri kompressor – giver det mening at teste olie i trykluften?

Der er tre kilder til olie i trykluft: aerosoler og oliedampe til stede i den luft, der tages fra miljøet til produktion af trykluft, olie fra kompressoren (i tilfælde af oliekompressorer), eksisterende olieforurening på de indre overflader af trykluftdistributionen (rør, ventiler osv.).

I mange industrier (f.eks. fødevarer, kosmetik, farmaceutisk) betragtes olie fra trykluft som en potentiel kilde til produktkontaminering, og gældende lovgivning eller frivillige kvalitetsstyringssystemer (f.eks. BRC, IFS) anvendt af producenten kræver implementering af passende metoder til styring af risikoen for trykluftforurening. I tilfælde af brug af oliefrie kompressorer er det muligt, at resultaterne af olieindholdstest i trykluftsystemet, som producenten har til rådighed, vil være et argument for en betydelig reduktion i testfrekvensen i fremtiden eller for en reduktion i antallet af testpunkter for olieindhold i trykluft. Man kan dog ikke drage en entydig konklusion om, at der ikke er nogen risiko for specifik fare, hvis man ikke har nogen egne testresultater i denne henseende specifikt for sit eget udstyr (distribution).

ISO 8573-7: Mikrobiologiske test af trykluft

Mikrobiologiske test af trykluft gør det muligt at vurdere mikrobiologiske risici forbundet med håndtering af trykluft, der kommer i kontakt med produkter, der skal produceres under hygiejniske forhold – i fødevare-, kosmetik-, farmaceutisk industri og i produktion af medicinske produkter.

Den mikrobiologiske test af trykluft er omfattet af ISO 8573-7 “Trykluft – Del 7: Testmetoder til bestemmelse af levedygtigt mikrobielt forureningsindhold”. Testen består i at tilslutte et prøvetagningssystem til trykluftsystemet, tage en luftprøve i en petriskål indeholdende mikrobiologisk medium og inkubere den under laboratorieforhold.

I henhold til ISO 8573-1 bruges indholdet af bakterier, gær og skimmelsvampe i trykluft ikke til grundlæggende klassificering af trykluftens renhed, men supplerer den snarere. Kvaliteten af trykluft skal primært vurderes i forhold til tre andre parametre – partikelindhold, vandindhold og olieindhold – og kun for disse tre parametre definerer ISO 8573-1 trykluftrenhedsklasser og tilsvarende grænseværdier.

Da risikoen for mikroorganismevækst i trykluftsystemet reduceres med faldende vandindhold i trykluften, er det i mange tilfælde muligt at foretage en vurdering af risikoen for mikroorganismevækst baseret på en vurdering af trykkdugpunktsparameteren.

ISO 8573-1 fastsætter derfor ikke grænser for mikroorganismer i trykluft, men kræver kun, at resultaterne for bakterier, gær og skimmelsvampe rapporteres ud over den grundlæggende klassificering af trykluftens renhed, også i antal kolonier pr. kubikmeter luft (CFU/m³).

Ofte stillede spørgsmål:

Q: Hvad er ISO 8573-1 standarden?

A: ISO 8573-1 standarden er en international standard, der specificerer renhedsklasser for trykluft med hensyn til partikler, olieindhold, og fugt. Den er afgørende for industrier, der anvender trykluft i deres processer.

Q: Hvad dækker renhedsklasserne i henhold til ISO 8573-1?

A: Renhedsklasserne i henhold til ISO 8573-1 dækker niveauerne af forurenende stoffer i trykluft, herunder partikler, olie og vanddamp. Klasse 1 til 5 angiver forskellige niveauer af acceptabel renhed.

Q: Hvordan påvirker olieindholdet i trykluft kvaliteten?

A: Olieindholdet i trykluft kan have betydelig indflydelse på kvaliteten af de pneumatiske processer. Højere niveauer af olie kan føre til forurening og risiko for skader på udstyr, hvilket kan kræve overensstemmelse med ISO 8573 del 1 for at sikre korrekt filtrering.

Q: Hvilke typer forurenende stoffer specificerer ISO 8573?

A: ISO 8573 specificerer renhedsklasser for trykluft med hensyn til partikler, olie, og fugt. Det angiver tilladte niveauer af disse forurenende stoffer for at sikre, at trykluften er sikker og effektiv til brug i industrielle applikationer.

Q: Hvordan måles fugt i trykluft?

A: Fugt i trykluft måles ved at overvåge vanddampens niveau. Ifølge ISO 8573 kan fugt forårsage problemer som korrosion og kondens, så det er vigtigt at holde fugtniveauet under de tilladte grænser i henhold til standarden.

Q: Hvad er konsekvenserne af at overskride de tilladte niveauer i ISO 8573-1?

A: At overskride de tilladte niveauer i ISO 8573-1 kan medføre risici som udstyrsfejl, ineffektiv drift og potentielle skader på produkter og processer, hvilket kan resultere i økonomiske tab for virksomheder.

Q: Hvordan kan man sikre overensstemmelse med ISO 8573-1?

A: For at sikre overensstemmelse med ISO 8573-1 bør virksomheder implementere passende filtre og overvågningssystemer til at kontrollere niveauerne af olie, fugt og partikler i deres trykluftsystemer. Regelmæssig vedligeholdelse og inspektion er også afgørende.

Q: Hvad er forskellen mellem de forskellige renhedsklasser i ISO 8573-1?

A: Forskellen mellem de forskellige renhedsklasser i ISO 8573-1 ligger i de specifikke grænser for partikler, olieindhold og fugt. Klasse 1 er den reneste og tillader de laveste niveauer af forurenende stoffer, mens klasse 5 tillader højere niveauer.

Q: Hvordan kan damp påvirke trykluftens kvalitet?

A: Damp kan påvirke trykluftens kvalitet ved at vanddamp begynder at kondensere, hvilket kan føre til fugtproblemer i systemet. Dette kan resultere i korrosion og skader på pneumatiske komponenter, hvis det ikke håndteres korrekt.